Adventure Weekend i Løkken
Du og dine venner bor under hele opholdet på Løkken Idrætscenter hvor I får morgenmad hver dag.
Vi starter om Torsdagen over middag med ankomst, indkvartering og briefing om de kommende aktiviteter.
Under opholdet vil I blive præsenteret for dykning
i svømmehal hvor I bliver ført
gennem dykning på intro plan med lidt teori kombineret med øvelser i vandet afsluttende med mindre test af Jeres færdigheder.
Dette kan efter nærmere aftale foregå som en dyst på tid.
Vi tager Jer også med ud at surfe fra molen ved Løkken.
Her vil I blive ført igennem de grundlæggende teknikker af vore dygtige instruktører.
Vi starter på land hvor I lærer hvordan man skal holde balancen.
Efter intro på land skal I alle ud i bølgerne og få fornemmelsen på surfbrættet på bedste californiske vis, hvor hænder og fødder er det eneste der får jer ud hvor de fine bølger kan tage Jer med ind igen.
Nord for Løkken har vi mange bunkers, som er vores sidste udgangspunkt for en begivenhedsrig weekend.
Her vil I over en eftermiddag blive ført op af bunkers, ned ad bunkers og måske ind i en hvis I tør, som en labyrint øvelse med indlagte små overraskelser og udfordringer.
Så er I friske på lidt højde kombineret med høj puls er det her sikkert noget for Jer.
Under hele weekendopholdet bestræber vi os på at give Jer tid til afslapning og mulighed for at prøve nogle af de ting af I har lært på egen hånd.
Så udstyret I låner vil I som hovedregel have mulighed for at bruge efter hver enkelt øvelse.
Skulle I nu have flere ønsker, eller andre behov er I velkomne til at komme med dem.
Ud over det faste program er der også mulighed for extra tilvalg af eks. Lejrtur i det fri med overnatning, ATV langs kysten med guide, havkajak sejlads, coaching osv.
Pris pr. person
v. min 6 pers. = 1995